Forstå en grovfoderanalyse – Hvordan tolker jeg en høanalyse?

Hvordan tolker jeg grovfoderanalysen, høanalysen?

Jeg har nu modtage min grovfoderanalyse fra Ofotlab . Det gik hurtigt at få svaret, og den kom til mig hurtigt og nemt i en e-mail.

Men hvad gør jeg nu med denne grovfoderanalyse? Vad siger alle disse tal der står på papiret, og hvad kan jeg bruge det til? Det vil jeg forklare med dette indlæg.

Næringsmængde i din hests grovfoder

Først og fremmest, analysen forklarer hvad og hvor meget næring din hests grovfoder indeholder. Dvs. Omsættelig energi (ME), protein, fordøjeligt råprotein, Fiber (NDF), sukker, hvor meget af forskellige vigtige mineraler og hvor meget vandindholdet er.

Tolkning af grovfoderanalysen

For at finde ud af kvaliteten på et grovfoder så er man nødt til at regne væk hvor meget vand der er deri. Derfor skriver laboratorium altid analysesvaret i kg eller gram per tørstof (ts).

Hoanalyse med mineraler STALDinspiration

 

 

  1. TØRSTOF: forkortelse TS og fortæller noget om hvor meget vand dit hø/wrap indholder. Hvis det står at TS er 70% så er det resterende dvs. 30% vand.
    – Mit hø indeholder 91% tørstof, altså kun 9% vand. Hvilket så er en god start idet jeg således ikke har betalt for en masse vand, og det er mindre sandsynlighed for at mit hø bliver muggen når det er så tørt (forudsat at jeg lagrer det godt).
  2. OMSÆTTELIG ENERGI (FORKORTES ME) angives i MJ/kg tørstof og MJ/kg foder. Som du husker så havde jeg 9% vand i mit hø, det er ingen energi i vand. Derfor er MJ/kg foder lavere end per kg tørstof.
    Normalt varierer MJ i hø eller wrap mellem 6 og 12,5 MJ/kg ts.
    – I mit tilfælde har mit hø en værdi på 9,20 MJ/kg ts hvilket er en smule højt for heste der ikke præsterer ud over almindelig motion (dvs. hest som ikke er konkurrence hest på højt niveau). Min hest rides 6 ganger om ugen, spring, dressur og tur i skoven, går ca. 12 tim på fold. Jeg betegner hende som en hobbyhest med lavt til moderat motion niveau. Voksne hobbyheste anbefales at have omkring 8 MJ/kg ts. Da de således kan spise mere grovfoder uden at få overskud af energi (www.hastsverige.se).
  3. FORDRØJLIGT RÅPROTEIN: De planter som indgår i høet afgør mængden af protein. Meget kløver kan f.eks. give højre protein niveau end græs. En tidlig slet indeholder tit mere protein end en sen slet og græs der har fået gødning har som regel mere protein end græs der ikke har fået det. Proteinindholdet oplyses i gram.
    – Mit hø indeholder 27 g fordøjelig protein/kg ts. Dette er lavt. For voksne heste skal indtaget ligge mellem 33-65 g/kg ts. Dette påvirkes også af energiniveauet, og man regner således ud kvoten af fordøjelig råprotein ved at dividere energiniveauet med antal gram protein=>
    27 g fordøjelig protein per kg ts. / 9,2 MJ per kg ts. =2,93 fordøjelig råprotein/MJ
    Denne kvote skal være højre end 5,5 fordøjelig råprotein/MJ. Hvis det ikke er det bliver man nød til at tilføre protein med kraftfoder eller tilskudfoder (www.hastsverige.se).
  4. FIBERINDEHOLD (NDF). Dette fortæller hvor meget fiber høet indeholder. Fiber er noget heste har brug for da det gør at deres fordøjelsesystem fungerer ordentligt. Et højt NDF er godt da det giver hestene længere spisetid. NDF varierer normalt mellem 300 og 700/kg ts. Senere slet giver normalt en højre NDF værdi (www.hastsverige.se).
    – Mit hø har en NDF værdi på 628 g/kg ts. Hvilket er godt da det betyder at høet indeholder meget fiber.
  5. SUKKER: Indhold af sukker i høet varierer normalt mellem 1-200 g/kg ts (www.hastsverige.se). Ofotlabs analyse oplyser Enkelt sukker og fruktaner. Enkelt sukker bliver effektivt fordøjet af hesten. Derimod er der i forskning fundet at store mængder af sukker i foder kan give heste problemer med så som forfangenhed, insulinresistens, overvægt m.m.(www.stud.epsilon.slu.se) Det enkelte sukker niveauet bør derfor maksimalt ligge på 8% per kg ts eller 80 g/kg ts (www.ofotlab.no). Fruktaner er et vandløseligt kulhydrat som findes i græs. Fruktaner er noget som heste har svært med at fordøje og man har i forskning kommet frem til at fruktaner har en relation til forfangenhed blandt heste. Jeg har desværre ikke kunnet finde ud af hvad et anbefale niveau er på grovfoders indhold af fruktaner. Kun at det ikke skal være for højt.
    – Mit hø har et totalt sukker indhold på 122 g/kg ts hvilket er lidt højt da den anbefalede niveauet er maks. 80 g/kg ts. Indholdet af fruktan er 47 g/kg ts (fundet ved at trække det enkelte sukker indhold fra det totale sukker indhold).
  6. MINERALER: Mangel på mineraler, eller en ubalance af mineraler, kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer. Svage knogler, forstyrrelser af calcium balance, tab af appetit, muskelproblemer, unormale brunst cyklusser, anæmi, hjerteproblemer er blot nogle af de problemer, der kan være forårsaget af mineralmangel – eller ubalanceret mineral indtag. Hestens vigtigste kilde til mineraler er grovfoder, så viden om grovfodrets indhold af mineraler er afgørende (www.hippson.se). Calcium (Ca) er for eksempel vigtigt for opbygning af knogler og tænder og hesten har brug for Fosfor (P) for bland andet nyrernes funktion. Får hesten derimod for meget fosfor så hæmmer det udnyttelsen af calcium (www.sundhest.dk), derfor ser man på noget som kaldes for forholdet mellem Calcium og Fosfor (Ca/P) som i min hests tilfælde skal ligge på 1,5. Nogle mineraler og vitaminer gør det derimod ikke noget hvis hesten får for meget af, da den tisser overskud ud. Læs mere om vitaminer og mineraler på www.sundhest.dk og www.pc-horse.com

Hvad indeholder din hests hø egentligen? Er det nødvendigt at lave en grovfoderanalyse?

Hvad indeholder din hests hø? Er det nødvendigt med en grovfoderanalyse?


Høet indhold af mineraler

 Ved at studere nogle udbydere af udregning af foderplaner kan jeg få oplyst hvad min hest har brug for når det gælder mineraler. Min hest behov af mineraler er (dagligt indtag):

  • Calcium (Ca): 39 g – mit hø værdi 3,45 g hvilket jeg ganger med de 11 kg hø jeg giver min hest hvilket så bliver 37,4 g/dag.
  • Fosfor (P): 26 g – mit hø 2,38 g x 11 kg hø = 26,8
  • Magnesium (Mg): 13 g – mit hø 1,01 x 11 kg hø = 11,1 g
  • Kalium (K): 74 g – mit hø 24,5 x 11 kg hø = 269,5 g
  • Natrium (Na): 32g – mit hø 0,57 x 11 kg hø= 6,27 g
  • Jern (Fe): 631 mg – mit hø 64,6 mg x 11 kg hø = 710 mg
  • Magan (Mn): 13 mg – mit hø 81,9 mg x 11 kg hø = 900 mg
  • Zink (Zn): 477 mg – mit hø 21,1 mg x 11 kg hø= 232 mg
  • Kobber (Cu): 158 mg – mit hø 9,5 mg x 11 kg hø =104 mg

De værdier som jeg har markeret med rød, er dem som mit hø indeholder mindre af end det min hest har behov for ifølge www.sundhest.dks udregnings program. Dette betyder at jeg enten er nødt til at give min hest mere hø for at fylde behovet, eller se om det bliver fyldt ved tilføjelse af det kraftfoder jeg giver min hest.

I mit næste indlæg om høanalyse vil jeg bruge et program der hjælper mig med at fortælle hvor meget hø og kraftfoder jeg skal give min hest, for at fylde hendes behov. Gider man ikke selv lave en foderplan så kan man kontakte dem man køber sit foder hos og få hjælp. Jeg køber mit foder hos Marstall.dk hvor man gratis kan få lavet en foderplan. Har din hest nogle problem eller sygdoms symptomer så kontakte altid veterinær for at få at vide hvordan du bedst fodrer din hest. Jeg laver disse indlæg baseret på eget interesse, hvis du ønsker professionel hjælp med fodring af din hest skal du henvende dit til veterinær eller uddannet agronom. 

Opsummering af kvaliteten og næringsindeholdet af mit hø

For at opsummere så har jeg et hø med rigtig fint tørstof værdi, lidt for høj energi niveau til min spring/hobby hest. Høet har for lidt proteinindehold og jeg må derfor supplere med kraftfoder eller tilskottsfoder som indeholder protein. Høet har et godt fiberindhold, lidt højt sukkerindhold og der mangler lidt på mineralsiden som jeg må tilføre med kraftfoder eller et mineral og vitamin tilskud. 

Tak for du læste indlægget, håber du har blevet lidt klogere på hvad en grovfoder analyse fortæller dig. 

Ha det godt! // Madeleine

Kilder: 

www.ofotlab.no : http://ofotlab.no/tolkning/sukkerinnhold.html

www.stud.epsilon.slu.se: https://stud.epsilon.slu.se/2057/1/ericsson_l_101203.pdf

www.pc-horse.com

www.sundhest.dk

www.hastsverige.se

 

 

2 kommentarer

  1. Louise den august 14, 2017 kl. 7:16 pm

    Tusind tak Madeleine, det var virkelig brugbart.. jeg har længe tænkt at jeg ville sætte mig nærmere ind i det, men har ikke kunne overskue det.. nu tror jeg jeg har mod på at få lavet en analyse af mut stråfoder for at sikre mig mine ungheste er dækket ind… :-)
    Kh Louise

    • staldinspiratiob den oktober 2, 2017 kl. 12:57 pm

      Hej Louise,
      Det var dejligt at du fandt det brugbart. Ja, det er ikke nemt med analyser og foderplaner. Man kan altid kontakte foderforhandlere og få hjælp der, men det er også sjov at selv sætte sig ind i det. Så jeg er virkelig glad at mit bloginlæg hjælpte dig lidt på vej.

Efterlad en kommentar