Foderplan hvordan gør man?

Hvordan laver man en foderplan og hvorfor?

Nu er det tid til at lave foderplan til din hest. Hvis ikke din hest får det den har behov for under vinter perioden kan den nemt tabe sig få mug og andre træls ting. Det kan du forhindre om du sikrer dig at den får opfyldt sit behov af næring, vitaminer og mineraler. I tidligere indlæg har jeg forklaret hvordan man sender en grovfoderanalyse ind til en analysevirksomhed. Samt hvordan man tolker svaret på en grovfoderanalyse. Det er nu det sjove kommer. At finde ud af hvor meget min hest skal have af hø/wrap og kraftfoder for at være dækket ind  med energi, protein, andre næringsemne og vitaminer & mineraler.

Close up of bay horse nuzzle in winter

Gratis foderplan 

Hvis man ikke selv orker at gå i krig med at lave en foderplan til sin hest. Så er det nemmeste at tage kontakt med en foderforhandler. Mange forhandlere og foderproducenter har agronomer ansatte som regner på en foderplan til din hest. Disse personer er selvfølgelig også dem der er bedste til det, idet de har en uddannelse omkring ernæring til din hest.

Lav din foderplan selv

Men det er faktisk ikke så svært at selv tast talen ind i et foderprogram og på den måde få en foderplan. Det du gør er at du henter et foderplan program fra enten PC-horse eller Sundhest.dk. Det findes også en enklere model som er gratis på www.hastsverige.se hvor du direkte taster dine tal ind på deres hjemmeside.  

Eksempel på foderplan

I dette eksempel har jeg valgt at bruge Sundhest.dk idet at der kan jeg finde alle værdier på det kraftfoder som jeg giver min springhest. Talen er allerede indtastet i programmet, hvilket gør det nemt.

  1. Det første du gør er at taste ind hvor meget hesten vejer, og hvor meget arbejde den udfører.
  2. Derefter taster du værdierne ind fra grovfoderanalysen i en række hvor du har mulighed for at ændre ernæringsværdierne for hø (dvs. i en række som ikke er låst).
  3. Nu skriver du ind hvor meget hø/wrap du giver hesten per dag af netop det hø som du har som du har tastet ind værdier for. Min hest får ca. 11kg (dvs. 11000 g).
  4. Så finder du det kraftfoder du giver din hest og taster mængde/dag ind. Jeg giver min hest Marstall Havrefri (Haferfrei) 800g, Marstall Turnier (500g) og Marstall Sinfonie (100g) derudover får hun Marstall Force (50g) som er vitaminer og mineraler.

Her er fodermængden indtastet i gram/dag som hesten spiser.

Her er fodermængden indtastet i gram/dag som hesten spiser.

Hvorfor jeg giver min hest så mange forskellige foder lige pt. Er at hun tidligere kun har fået Marstall Havrefri. Nu er jeg i gang med at gå over til et foder med havre i, Marstall Turnier da jeg mangler energi i ridningen.  Marstall Sinfonie er et tilskudsmüsli som man erstatter op til 0,5 kg af det oprindelige kraftfoder med. Sinfonie styrker immunforsvaret og er godt at bruge som kur ved pels skifte, hvor hesten har mange affaldsprodukter den skal af med. 

Svar på foderplan

Efter at alle værdier er tastet ind i programmet, kommer værdierne ind i en tabel hvor man ser hestens behov (dvs. maks. og min tal ud for hvert næringsemne) sammenlignet med det som tilføres via foder (det du netop har tastet ind).

Foderbehov

Hestens foderbehov i maks. og mintal. Fjerde kolumne hvad der bliver tilført i %

Røde værdier – hvad gør man så? 

Er værdierne røde, så får hesten enten for lidt eller for meget af det angivne. 

I dette tilfælde kan man se at hesten får et underskud af Råprotein, Vitamin D, Natrium og Lysin aminosyra (et protein).

Som du måske husker var der lidt protein i mit hø (se tidligere indlæg her). Det er noget jeg er nød til at gøre noget ved, idet at protein er vigtigt for at min hest skal kunne bygge muskler og til regenerering efter træning. Jeg bliver derfor nødt til at tilføre protein på en anden måde.  

Jeg kan enten give min hest et proteinrigt kraftfoder, f.eks. Marstall Amino Sport müsli. Eller give hesten et tilskud af protein såsom Marstall Amino Muskel Plus. 

Natrium er salt, og hun har en saltsten i sin boks så hun får opfyldt sit behov der. Vitamin D er jeg ikke bange for at hun er i underskud af da hun går ude hele dagen. 

Programmet kommer også med et diagram hvor man visuelt kan se hvordan behovet bliver opfyldt af det foder jeg giver min hest.

Diagram der viser hestens min, maks og tilførte behov af næringsemnen

Diagram der viser hestens min, maks og tilførte behov af næringsemnen

100% er det hesten har brug for i diagrammet. Her kan man tydelig se hvad den får mere eller mindre af i forhold til hvad hesten har behov af.

Så nemt var det. Nu ved jeg at min hest er dækket ind i forhold til næringsemnen, vitaminer og mineraler (dog mangel på protein, d-vitamin og natrium hvis jeg ikke tilfører det). 

Husk dog at altid se på din hest og bedøm dens huld og tilstand med øjet, om den virker glad og tilfreds. 

Held og lykke!

 

 

 

 

Efterlad en kommentar